Generelt

Øreringe til mænd er lige så udbredt som øreringe til kvinder

Af juni 7, 2022 Ingen Kommentar

Øreringe har aldrig været forbeholdt kvinder, og en sådan opfattelse er faktisk ganske umoderne. Gennem mange århundreder har både sømænd og overklassemænd nemlig båret øreringe, både af praktiske årsager og for at vise, at de fulgte moden.

I dag er øreringe til mænd stadig hyper trendy, og rigtig mange vælger at fuldende deres stil med én eller flere øreringe i ørerne. Overvejer du også at lade dig pierce, så læs herunder hvad du skal være opmærksom på, inden du sætter dig i stolen hos pierceren.

Gå til en professionel piercer

Har du besluttet dig for at få et eller flere huller i ørerne, bør du undgå at få dem lavet hos en guldsmed, da de her skyder øreringene i med ørepistoler.

For det første laver en ørepistol ikke altid pæne huller, og for det andet er den stort set umulig at sterilisere ordentligt, hvilket øger risikoen for overførsel af sygdomme og infektioner mellem folk.

Få derfor hullerne lavet med nål hos en professionel piercer, der har styr på steriliseringen og hygiejne. Gå på nettet og læs anmeldelser af forskellige piercere og se billeder af deres arbejde. Sørg også for at de bruger piercingsmykker af de rigtige materialer, såsom kirurgisk stål, titanium eller 14 karat guld. Du kan evt. kontakte pierceren og høre dig ad.

Vis din stil på jobbet, men hold det diskret

Øreringe er en af de mest accepterede piercinger til mænd, og der findes tusindvis af designs og stilarter. Selvom udvalget er stort, betyder det ikke, at du altid kan gå amok med farver, motiver og bling-bling, da der i forskellige dele af erhvervslivet kan være restriktioner hvad angår herresmykker.

Accepterer din arbejdsplads øreringe, kan du vælge en neutral hoop ørering eller en simpel ørestik, der er med til at vise din stil på en flot, men mere diskret måde.

Fuldend dit look

I fritiden har du rig mulighed for at vise din stil og sætte prikken over i’ét på din fremtoning. Da øreringe til mænd fås i lige så mange designs som til kvinder, kan du let finde nogle, der passer til enhver lejlighed.

Du kan holde det enkelt i hverdagen og skeje ud til weekendens fester med større og mere iøjnefaldende øreringe, alt efter hvad du foretrækker.

Vil du gerne bære øreringe, men endnu ikke er helt klar til at sætte dig i stolen hos pierceren, er clip-on øreringe en genial løsning. Du behøver altså ikke at have huller i ørerne for udvikle din stil.

Skriv en Kommentar