Generelt

Ambulant alkoholbehandling i København

Af april 12, 2022 Ingen Kommentar

Hvis du er i den ubehagelige situation, at du eller en du kender har udviklet en alkoholafhængighed, har du med stor sandsynlighed brug for udefrakommende hjælp. Det er nemlig meget svært at komme ud af et misbrug selv, og der er som regel brug for professionel rådgivning og behandling. Er du alkoholmisbruger eller pårørende, så kan ambulant alkoholbehandling være første skridt i retningen mod bedring.

Hvad er ambulant alkoholbehandling?

At behandlingen er ambulant betyder, at man ikke er indlagt under alkoholbehandlingen. Du kan altså fortsat bo derhjemme, imens du modtager behandlingen eller endda få behandlingen foretaget i hjemmet. Det skaber tryghed, hvilket er et essentielt udgangspunkt for vellykket behandling.

Det kan være en stor forel at gøre brug af et ambulant behandlingstilbud. Med ambulant behandling kan du nemlig opretholde din hverdag i det omfang det er muligt, imens du modtager behandlingen. Under behandlingen vil du stadigvæk kunne gå på arbejde og se din familie og dine venner. Du behøver derfor heller ikke at fortælle nogen om behandlingen, hvis du ikke ønsker det.

Sådan vælger du det rette behandlingstilbud

Det er vigtigt, at dit behandlingssted er et godt match, og det er afgørende for behandlingens succes, at du føler dig godt tilpas og tryg. Brug derfor noget tid på at vælge din behandler, eller få eventuelt din familie eller en god ven, der kender dig godt til at hjælpe med at vurdere de forskellige tilbud.

Det kan være en god idé at finde et behandlingstilbud, der er tæt på dit hjem, din omgangskreds og dit arbejde. Søg for eksempel efter ”Alkoholbehandling København” på internettet, hvis du er bosat i København. Ved at finde et lokalt behandlingssted vil du med stor sandsynlighed lettere kunne overskue at deltage forløbet, og du kan lettere passe møderne ind i din dagligdag.

Uforpligtende snak

De fleste behandlingssteder tilbyder en gratis og fortrolig indledende samtale inden alkoholbehandlingen starter. Og det er meget anbefalelsesværdigt, da det sikrer den bedste start på forløbet, hvor du har mulighed for at afstemme forventninger med din behandler.

Det kan desuden være en rigtig god idé at tage en pårørende med til samtalen, som du føler dig tryg ved. Til samtalen vil du blive spurgt ind til dit forhold til alkohol, og behandlingsstedet vil fortælle om deres arbejdsmetoder og erfaringer med misbrugsbehandling

Skriv en Kommentar